torsdag den 13. december 2012

Nogle af mine tegninger





I et kort anfald af kedsomhed kom jeg i tanke om, at det er noget tid siden jeg har fået lagt noget op her og har derfor valgt at lægge billeder af nogen af mine tegninger op :P

Nogen af dem er et par år gamle, fra da jeg gik på HG og andre er "kun" et halvt års tid gamle (der går lidt tid mellem jeg tegner xD)



De tre første blev alle tegnet på mit første år på HG og er nok påvirket lidt af at dengang (og stadig) døjer med et par ting



Den første her er en gentegning af en af mine HG1 tegninger og de to andre er nyere, men kan ikke helt huske fra hvornår x)


Denne tegning var et eksperiment
for at afprøve nogle kulblyanter

Denne her tegning er
også lidt gammel og kan
ikke helt huske hvorfra
ideen kom




Denne tegning var også mest et
eksperiment for at afprøve et sæt blyanter
Tegningen her er ikke helt færdig
mangler bl.a. at give hende et ansigt



Jeg regner med snart at begynde at lægge nogen af mine tekster ind her også og hvis de har en spændende forhistorie eller forklaring, bliver den også lagt op ;P 

torsdag den 25. oktober 2012

Blod er bedre end vand

Har for sjov valgt at lave et blogindlæg om hvordan jeg fandt på min novelle "Blod er bedre end vand" der i dele bliver lagt op på forfattersiden.

Novellen er en moderne (til dels) realistisk fantasy historie om teenageren Inez og hendes kæreste Rune, og starter med at vise Inez som en almindelig teenager, hvilket ændres efterhånden som de vampyriske "symptomer" viser sig og eskalerer.







Jeg kom på idéen til historien da jeg online så en dokumentar fra National Geographic der hed "National Geographic: Is It Real? Vampires", der i starten fortæller om en familie der gravede en afdød op og fjernede hans hjerte i den tro, at han var vampyr. Derudover forklarede den også hvad der ofte fik folk i gamle dage til at tro på vampyrer, og præsenterede også moderne vampyrisme og en moderne vampyr, Don Henrie, der stod frem og fortalte.

Det vakte min interesse for den moderne vampyrisme og jeg begyndte at surfe rundt på nettet og finde informationer om de forskellige typer for vampyrisme og hvordan de lever, stiller deres behov, etc..
Jeg fandt flere sider med informationer om moderne vampyrisme, talrige lister med "symptomer" på om man var vampyr og hvilken slags man var og komisk mange sider med spørgsmål om hvordan man vidste man var eller blev vampyr (sandsynligvis stillet af 14 årige Twilight besatte tøser og besvaret af samme type piger der mente at éns skind glimtede som diamanter) og efter et par grinepauser havde jeg samlet og udvalgt min vampyrs "symptomer", eller evner om man vil.

Min plan var i starten at historien skulle omhandle en 100% realistisk sanguinari eller PSI vampyr, som dem jeg havde læst om, men da jeg begyndte at skrive, synes jeg det ville passe bedre hvis jeg gjorde det mere og mere overnaturligt historien igennem, men stadig holde den fri for varulve og troldmands hokuspokus, hvilket jeg også gør.

Foreløbig er novellen på 6 dele af ca. én computerskrevet A4 side hver og jeg forventer at den bliver mindst dobbelt så lang :)

Første del kan læses her: http://www.forfattersiden.dk/article.php?storyid=e1a1882dafdea0bbccf31b20793fc0a2 og der linkes videre til resten af historien derfra.





















mandag den 8. oktober 2012

Bytur og familiebesøg


I fredags stod jeg op til et køkken som mine forældre havde pyntet med vores nytårs-guirlander, flag, et lille tog med lys og min fødselsdagsgave, som jeg af én eller anden grund ikke rigtigt tænkte over stod der, for jeg gik lige forbi den flere gange og fattede ikke rigtigt hvad min far snakkede om, da han ringede senere og spurgte om jeg kunne lide den x)





 Jeg har fået en ny lille hobby med at lave små voodoodukker efter sidste søndag var jeg i Odense med Matthias, og vi begge købte hver vores lille voodoodukke af snor(den gule til højre). Så da jeg i fredags, alligevel skulle til Odense fordi jeg samme aften skulle i byen med nogle venner fordi jeg havde fødselsdag, tog jeg tidligt ind og slog et smut forbi Panduro Hobby hvor jeg købte et par ting til at lave dukkerne af. Efterfølgende tillod mig at spise lidt dyr aftensmad på Insu -sushi :D


Bagefter mødtes jeg med Morten og Sanne og vi slog os ned på James Dean og ventede på der dukkede flere op, og vi endte også med at være flere end jeg havde regnet med, og vi kom først videre fra James Dean rimelig sent, hvor vi fortsatte til Ryans.
Og åbenbart så jeg meget lidt voksen ud, sammenlignet med de andre, for et godt stykke ude på aftenen, inde på James Dean, stod der pludselig en vagt ved vores bord og forlangte, til de andres store morskab, at se mit ID(kun mit), selvom vi havde siddet der hele aftenen xD. Måske fair nok, da jeg er betydeligt mindre end de andre og nærmest ikke selv havde købt noget den aften, men stadig lidt fucked x)
Efter Ryans overnattede jeg hos Nicolai og mødtes lørdag middag med Morten og tog bussen til Glamsbjerg, hvor han skulle låne bil og havde lovet at hjælpe med noget brænde. I mellemtiden crashede jeg på en seng, da den buschauffør der havde kørt, havde kørt elendigt og gjort mig køresyg.

Da vi kom hjem til mig fik vi hurtigt tildelt nogle opgaver af mine forældre, da min familie kom søndag og efter at have gjort lidt rent gik vi i gang med at klargøre selskabslege, hvoraf det kun var den ene der kom i brug og efter det slappede vi af og så Dexter.

Søndag kl. ca. 14 begyndte gæsterne at komme og Morten var smuttet kort før. Jeg dækkede bordet op til boller og lagkage og sneg samtidig små lapper med opgaver ind under hver tallerken, da den ene selskabsleg var "Aftenens opgave", der var anledning til en del morskab, selvom det ikke gik 100% som planlagt, da det ikke var alle sedlerne jeg havde fået lagt helt strategisk i forhold til hinanden. Efter boller og lagkage kom min mor med miniflødeboller fra Summerbird, der selvfølgelig var veldig populære.

Mellem flødeboller og aftensmad var det meningen vi skulle have brugt de andre to selskabslege, men folk forsvandt hurtigt for at pille ved computer eller plukke æbler og alt muligt, så de kom aldrig op og jeg endte med at pakke gaver op for 3/4 publikum xP
Til aftensmad havde min mor lavet flæskesteg (omnomnom), der sammen med kartoflerne hurtigt forsvandt og til dessert blev der hentet citronfromage, vanilebudding der var blevet til is, fordi den ikke ville størkne og de sidste flødeboller :D

fredag den 28. september 2012

Creative Playhouse

Har nu taget mig tid til at lægge nogen af billederne fra Creative Playhouse ind. Det var et TFP-meetup i Odense, som jeg var til den 15. sammen med Morten, der skulle have taget nogle billeder til en skoleopgave.
Der var ikke helt så meget gang i den, som til det meetup vi var til i Ebberup den 4. August, men det var stadig superhyggeligt og der kom nogle ganske gode billeder ud af det :)






Mortens givne temaer var drama, kommunikation og sensuelt, så først slog vi os sammen med Jess Kjellgren, for at tage nogle billeder til drama. På trods af en stædig mavepine jeg havde, var det et sjovt og hyggeligt samarbejde, og heldigvis kan man ikke se på billederne jeg har ondt xD






 Imens Jess skiftede til den lilla skjorte fik Morten og jeg noget ventetid, som vi brugte på at tage et par billeder ved nogle øjne, der var en del af en billedudstilling, der var der i forvejen.




Efterfølgende fandt Morten nogle andre modeller at arbejde sammen med og "parkerede" mig i mellemtiden hos to af sine venner, hvor den ene, Dennis Larsen, tog nogle billeder af mig. Og selvom vi sloges lidt med blæsten blev det til nogen rigtig gode billeder :)
















Efter en frokostpause slog Morten og jeg os sammen igen og lånte en studielampe fra en af de andre fotografer til et par sensuelle billeder. Det midterste var bare et prøvebillede til at teste lyset, men synes det blev ret godt. ^_^




Dette billede blev taget til temaet "kommunikation". Det emne havde hele dagen været et emne, hvor hverken Morten eller jeg havde supermange ideer, men jeg kom i tanke om begrebet "See no evil, hear no evil, speak no evil", som var et billede jeg før havde haft i tankerne, og som nu virkede oplagt.






torsdag den 27. september 2012

De første billeder

Har nu planlagt at skulle til assens og klippes  i dag og bruger noget af ventetiden på at kigge nogen af de tidligere taget modelbilleder af mig igennem, som Morten har taget. Det er lidt sjovt at se hvordan det har udviklet sig x)

Det er et af de første billeder Morten tog af mig i Prag og det, der satte det hele i gang :)

Et af billederne fra det første "rigtige" shoot den 28.10.2011, hvor vi var i Eventyrhaven i Odense

Det var det første studieshoot, hvor vi satte studiet op ude ved Morten den 26.02.2012


Den 16.03.2012 var vi hjemme hos mig og tage billeder og tog både billeder i vores have og i et studie, vi satte op i stuen.



Den 26.03.2012 var vi nede ved åen, tæt ved hvor jeg bor. Vi kæmpede lidt med skarp sol, men ellers kom der nogle gode billeder ud af det.




De sidste tre her er også taget i et studie vi satte op i stuen. Den dag  arbejdede vi fra ca. 14 til 21 og tog næsten 700 billeder, der blev sorteret ned til ca. 400

onsdag den 26. september 2012

Min første blog

Godtså... min første blog, så må vi se hvordan det går x)
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive, men det kommer nok hen ad vejen.

Tja... foreløbig har jeg flere små ting jeg arbejder med; bl.a. bloggen her, en novelle jeg skriver på (kan følges på forfattersiden), en hjemmeside jeg leger lidt med og TFP-shoots når muligheden er der. Den 15. var jeg til Creative Playhouse, der var et TFP-meetup i Odense, som der er kommet nogle ganske gode billeder ud af. Jeg lægger et par billeder op fra det senere. :)
Derudover tvinger jeg mig selv til at være sundere efter min fasteperiode, hvilket heldigvis går rimelig godt.

Bortset fra det er mit liv relativt stillestående for tiden og det jeg ser mest frem til er min fødselsdag den 5. Okt. hvor jeg forhåbentligt skal i byen med nogle venner i Odense efterfulgt af familiefest om søndagen. :)